Opsætningen af Netatmo Welcome Home overvågningskamera er hurtigt og super nemt. Netatmos app guider dig igennem det hele step for step.
Desværre fås app’en endnu ikke på dansk. Derfor har vi lavet en “kom-hurtigt-igang-guide”, som hjælper dig igennem installationen.

Guiden her er baseret på en iPad, men bruger du en anden platform kan du stadig sagtens anvende denne guide.

Har du spørgsmål til opsætningen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

1. Opret din Netatmo konto

Til at betjene Netatmo Welcome, skal du hente og installere Netatmo Security app. App’en kan hentes i App Store og Google Play.

Første gang du starter din Netatmo Security app, bliver du bedt om at oprette en Netatmo konto. Tryk på “Sign up” og opret din konto med din mail-adresse og  en valgfri adgangskode.

Til sidst skal du acceptere Netatmo “Terms and conditions” og vælge om du vil modtage Netatmos nyhedsbrev.

Tryk herefter på “OK” øverst til højre.

2. Tillad notifikationer

Du vil først blive bedt om at tillade at app’en sender dig notifikationer. Hvornår og hvormange notifikationer du øsnker, kan senere tilpasse i app’en.

Tryk herefter på “Next” i øverste højre hjørne af skærmbilledet.

3. Tillad lokationstjenester

For at hjælpe til med at vurdere om du er hjemme eller ej, beder app’en her om tilladelse til at benytte lokationstjenesten på din telefon.

Tryk herefter på “Next” øverste til højre.

4. Vælg kameratype

Tryk på det kamera du ønsker at installere. I dette tilfælde skal du trykke på Netatmo Welcome.

5. Tilslut Netatmo Welcome

Tilslut dit Netatmo Welcome kamera til lysnettet med den medfølgende adapter.

Herefter trykkes på “Next”

6. Aktiver konfigurations-tilstand

For at aktivere konfigurations-tilstanden, vendes Netatmo Welcome på hovedet.

Når den blå lampe blinker, trykkes på “Next”.

7. Vælg dit kamera

App’en søger nu efter dit kamera. Det kan tage op til 1 minut.

Vælg dit kamera når det vises på listen.

8. Kameraet er forbundet til app'en

Kameraet er nu forbundet til app’en på din smartphone eller tablet.

Tryk på “Next” for at komme videre.

9. Opsæt internet-forbindelsen

Kameraet kan hurtigt og nemt forbindes til internettet, ved at tillade at din smartphone eller tablet deler WiFi-indstillingerne med Netatmo Welcome.

Tryk på “Tillad”.

10. Opsætningen er fuldført

Kameraet er nu forbundet til din Netatmo konto, og til dit WiFi-netværk.

Vend kameraet tilbage til normal position igen.

11. Navngiv dit kamera

Giv dit kamera et navn, så du kan genkende det. Dette er specielt brugbart hvis du har mere end et kamera installeret.

Giv også kameraets placering et navn.

Vælg om du vil tillade at kameraet sender data til Netatmo’s produktudviklingsprogram.

Tryk herefter på “Next”

12. Vælg hvor kameraet er placeret

På kortet vælges nu placeringen af kameraet. Systemet bruger informationen til at afgøre om du er hjemme eller ude.

Tryk herefter på “OK”

Herefter viser app’en dig en kort introduktion til Netatmo Welcome, og du er nu klar til at gå igang med at holde styr på hvem der kommer ind og ud af dit hus.