Hvad er mesh WiFi?

Hvad er mesh?

Mesh er et særligt WiFi netværk, som sikrer optimal WiFi dækning i hele hjemmet. Med opsætning af 2-4 accesspoints/hotspots vil du få et WiFi mesh netværk, som giver optimal internet. De enkelte enheder finder selv ud af hvilket accesspoint, der tilbyder den bedste dækning og den højeste hastighed.

Mesh WiFi – Et net af netværk

Svagt, langsomt og ustabilt netværk. Det er problemer, som rigtig mange støder på, når man begynder at stille lidt krav til sit WiFi netværk. Vores hjemmenetværk skal kunne håndtere rigtig mange forskellige devices. Det er ikke længere kun vores computere, tablets og smartphones der går på internettet. Næsten alle elektroniske dimser med respekt for sig selv, kræver en trådløs opkobling til dit hjemmenetværk.

Varmestyring, alarm, TV, overvågningskameraer, vejrstation, PlayStation og belysning, er blot få eksempler på enheder der kommunikerer med dig og hinanden over dit netværk. Selv moderne hvidevare kræver netforbindelse. Et mesh WiFi forbereder dit netværk til fremtiden.

Et WiFi mesh sikrer god dækning i hele hjemmet

Et WiFi mesh skal ses som et stort netværk, som sikrer optimal netforbindelse lige meget hvor i dit hjem du befinder dig. Afhængig af dit hjems størrelse og indretning opsættes et antal satellitter rundt omkring i bygningen. Satellitterne er alle koblet sammen – enten med kabel eller trådløst, og dine gadgets vil opfatte hele systemet som et stort netværk. Altså skal du (og dine gadgets) ikke bekymre dig om hvilken satellit der er tættest på og hvor du får det stærkeste signal. Det finder dit system helt selv ud af.

Se vores udvalg af WiFi-mesh systemer her.

Hvordan virker et Mesh WiFi?

Den første satellit forbindes direkte til din eksisterende netværks-router. Herefter kobles et passende antal satellitter på dit mesh. Satellitterne kommunikerer trådløst med hinanden, eller hvis muligt, igennem kabler. På den måde for du opbygget et netværk, som sikrer at lige meget hvor du befinder dig, er der altid en satellit i nærheden, som giver dig optimal forbindelse til dit netværk.

Hvis du bevæger dig rundt i hjemmet, vil mesh-systemet selv finde ud af at “flytte” dig fra en satellit til en anden. Helt uden at du opdager det.

Kan jeg ikke bare bruge en WiFi-extender?

WiFi-extender er billigere en mesh-systemer – det er der en god grund til. De er ganske enkelt ikke så avancerede som et mesh system. En extender forlænger dit WiFi netværk i et område. Oftest ved at oprette et nyt netværk for det enkelte område i dit hjem. De vil sige at hvis du f.eks. går fra den ene ende af  huset til den anden, skal du manuelt koble af den ene extender for derefter at koble på den næste, for at opnå optimalt signal.

Mange af dit hjems IoT produkter kræver at de kører på det samme netværk og det er endnu en grund til at en løsning med extendere typisk ikke vil fungere.

Mesh WiFi systemer

WiFi-butikken.dk tilbyder nogle af de bedste løsninger af Mesh WiFi. Systemerne sikrer dig et stabilt og lynhurtigt WiFi netværk.

FAQ – Spørgsmål og svar omkring Mesh WiFi netværk

Hvad er Mesh WiFi?

Et Mesh WiFi system består af flere hotspots, som til sammen danner et forbundet net af WiFi. På den måde opnår du optimal dækning i hele hjemmet.

Hvad betyder mesh?

Det engelske ord Mesh kan bedste oversættes med Net. I denne sammenhæng er det et net af WiFi hotspots.

Hvad er WiFi?

WiFi dækker over den trådløse del af dit hjems netværk. WiFi sørger bl.a. for internet til hjemmets mobile enheder, som smartphones og tablets. Samtidig sørger WiFi typisk for at alle Smart Home gadgets kan kommunikere med hinanden.

En tanke om “Hvad er mesh WiFi?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *