Danabridge – brug din gamle telefon eller iPad som gateway

Download Danabridge app’en til din telefon eller tablet

En Danalock lås tilbyder flere forskellige muligheder for, hvordan du ønsker at betjene den. Låsen fås i en HomeKit, Z-wave/Zigbee og en ren bluetooth version. Har du Apple HomeKit kørende i huset og har du installeret Danalock HomeKit versionen, har du adgang til din lås, lige meget hvor du befinder dig, da du via HomeKit bruger enten en iPad eller Apple TV, som bridge/hub til forbindelsen. Det samme gælder, hvis du har et Smart Home system, der er koblet op på en Z-wave eller Zigbee bridge/hub. Men har man købt Danalock bluetooth versionen, er der ikke adgang til låsen, med mindre du er indenfor bluetooth rækkevidde. Det medfører, at du ikke kan låse eller tjekke status på låsen, når du er væk fra hjemmet.

Danabridge app’en løser dette problem, da du blot installerer app’en på en enhed, som altid er i hjemmet. Det kunne være en gammel telefon eller iPad, der som minimum kører iOS 8 eller senere, og er der tale om en Android enhed, kræver det minimum, at enheden har bluetooth 4.0.

Installer Danabridge app’en på din enhed og log ind med din Danalock brugerprofil. Nu vil enheden fungere som bridge/hub for Danalock låsen, og så længe der er strøm på den enhed, hvor Danabridge app’en er installeret, kan du få adgang til låsen fra din Danalock app på din primære telefon – lige meget hvor du befinder dig.

Danabridge til stikkontakten – kommer til august!

Danabridge app’en kræver som sagt, at man har en telefon eller tablet liggende, som man kan bruge til formålet. Men til august kommer Danalock med en alternativ løsning – og for mange sikkert også en bedre løsning. Danabridge kommer som standalone enhed, der kan tilsluttes stikkontakten. Den lille bridge/hub sættes blot i stikkontakten og kobles derefter på WiFi netværket og Danalock låsen. Nu har du adgang til din lås, uanset hvor i verden du skulle befinde dig. Se Danabridge her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *