Bredbånd i forbindelse med Smart Home

Indlægget er skrevet i samarbejde med https://www.samlino.dk/bredbaand

Behovet for at være online er konstant stigende i takt med, at flere og flere elementer af hverdagen afhænger af forbindelsen til internettet. I relation til det stigende behov for at være online er begreber såsom Smart Home, hvis egenskab er at hjælpe med at gøre din hverdag smartere og lettere, også blevet mere udbredt.

Hvad er Smart Home egentlig?

Når Smart Home bliver direkte oversat til dansk, betyder det ”intelligent hjem”, hvilket slår hovedet på sømmet, når begrebet skal beskrives. Smart Home dækker nemlig oftest over forskellige fysiske gadgets, som typisk er tilkoblet til internettet, hvorigennem enhederne kan kommunikere med hinanden. Desuden er begrebet også en del af konceptet ”Internet of Things”, som også blot kaldes IoT. Smart Home giver dig altså mulighed for, at du ved hjælp af internetforbundne enheder kan styre forskellige systemer i dit hjem såsom klimaet, lyset, opvaskemaskinen, stereoanlægget og meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser for de potentielle muligheder.

Det er også herigennem, elementet ”Smart” kommer ind i billedet. Lad os give et eksempel: Forestil dig, at du kommer hjem efter en hård og lang dag med en masse arbejde, hvor du f.eks. ikke har haft overskud til få handlet ind. Det skal du dog ikke bekymre dig om, da dit køleskab ved hjælp af Smart Home-teknologi vil fortælle dig, hvad du mangler og muligvis også bestille varerne hjem for dig online. Som tidligere nævnt kunne det også være vedrørende klima, lys eller lyd, som automatisk slår til eller fra, hver gang du går fra et rum til et andet. Det kunne også være, at alt lyden, lyset og opvarmningen slukker, så snart du låser døren og tager hjemmefra – ja, mulighederne er i sandhed mange!

Bredbåndets rolle

Som beskrevet ovenfor har Smart Home en masse fordele, men det kræver dog også, at teknologierne bliver understøttet af et stabilt og tilstrækkeligt hurtigt internet, som kan behandle datastrømmene. Vi vil nu se nærmere på, hvordan processen foregår.

Først og fremmest er enheden i Smart Home selvfølgelig i fokus, da det er den, som har mulighed for at indhente den nødvendige data såsom lyde, lyssignaler eller klima. Dernæst er der selve dataoverførslen, hvilket som regel sker gennem internettet. Her er det altså væsentligt at benytte en bredbåndsteknologi, som imødekommer kravene om en stabil og passende forbindelse, hvis Smart Home-enhederne skal kunne fungere optimalt. Sidst sker handlingen/visualiseringen. Det er med andre ord her, hvor det tidligere indsamlede data bliver analyseret på forskellige måder for igen at blive præsenteret gennem de forskellige enheder.

Bredbåndstypen og dens egenskaber spiller altså en væsentlig rolle ved, at bredbåndet er ansvarlig for at transportere dataet. Dette er på trods af, at mindre Smart Home-installationer ikke behøver den hurtigste hastighed, hvorimod større installationer kræver mere. Et eksempel på dette kunne f.eks. være enheder, som bearbejder videoer m.v.

Fibernet og fordelene

Hvis du er storforbruger af Smart Home-produkter og gerne vil udnytte disse til deres fulde potentiale også fremadrettet, så kan det være en fordel at rette blikket mod fiberbredbånd. Ikke nok med at udbredelsen af fibernet er stigende, så har denne teknologi også nogle grundlæggende fordele.

Sådanne fordele kommer blandt andet til udtryk ved, at teknologien transmitterer data i form af lysledere, som giver mulighed for at sende data med lysets hast. Derudover giver fiberbredbånd også mulighed for at få en meget stabil bredbåndsforbindelse, som ikke afhænger af, hvor mange der benytter internettet samtidig. Dertil er det også et kendetegn ved fiber, at teknologien leverer symmetriske hastigheder, hvilket vil sige, at upload- og downloadhastighederne er ens.

Der er dog ingen grund til de store bekymringer, hvis du ikke har fibernet, da de fleste husstande allerede har en passende internetforbindelse og -hastighed til brug af deres Smart Home-produkter. Dette gælder, hvad enten de benytter DSL- eller COAX-teknologi – men fibernet har stadig en fordel sammenlignet med disse – især med henblik på mere krævende teknologier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *